Om aluminium
Aluminium kan anvendes i mange forskellige henseender, da det er let at bearbejde. Materialet bruges ofte til facadebeklædning og tag, og det kan også anvendes til tagrender og nedløb.
Grundet materialets alsidige anvendelse er det også blevet et meget populært råmateriale, både i private såvel som i større virksomhedsprojekter.
Aluminium er et meget holdbart materiale, som modstår al slags vejr. Når det kommer i kontakt med ilt, dannes et naturligt beskyttelseslag. Skulle der ske mindre skader i aluminiummet regenererer det. Udover den lange levetid, gør aluminiummets lette vægt og 100% genanvendelighed det til et miljøbevidst valg, når taget skal skiftes eller dele af huset beklædes.
Hos Sjørring Blikkenslagerforretning har vi flere års erfaring med aluminiumsprojekter. Så har du en forespørgsel om et forestående projekt, hvor du har overvejet aluminium, så kontakt os for en nærmere snak, og hør om dine muligheder.
Om kobber
Kobber kan bruges til alle typer af facader, tag og tagrender og bliver anvendt på nye såvel som gamle historiske byggerier.
Kobber bidrager med et æstetisk udseende både på nye facader med dets rødbrune farve, og når det med tiden patinerer og får en lys grønlig farve. Den velkendte grønne farve, ses ofte på tage og facader på gamle bygninger. Det er en naturlig proces, når materialet udsættes for regn og sne. Kobber er ikke bare smukt. Det er også et af de mest holdbare materialer. Det skyldes at kobberet er smidigt, hvilket øger anvendelsesmulighederne og gør det lettere at reparere over tid.
Hos Sjørring Blikkenslagerforretning har vi mange års erfaring med kobberarbejde og vi laver alt fra tagrender og nedløb til tage, inddækninger og facader. I galleriet nedenfor er et udpluk af vores arbejde med kobber. Har du en forespørgsel på et kobberprojekt, lille eller stort, så kontakt os for mere information.
Galleri
Kort om os
Vi er kendte for at levere god kvalitet til vores kunder. Vi laver både det gængse blikkenslagerarbejde og det mere finurlige.